Kroen består af en restaurant, en krostue og Flisen


Restauranten

Vores menukort skifter med årstiderne. Om vinteren laver vi dagens ret. Ganske almindelig god dansk mad.

Om sommeren er det mere fransk og med masser af gode friske fisk. Laks og fladfisk og ristet torsk med hjemmelavet remoulade.

Til frokost byder vi på alle mulige fisk, blandt andet Christiansø-sild og saltstegte sild med Ø-snaps til. Der er også bornholmerhane og bornholmske oste på kortet.

Vi får alle vores varer sejlet hertil med Postbåden Peter. Derfor kan vi kun have et begrænset udvalg, og specielt om vinteren er spisekortet præget af vind og vejr.

Vi håber at I får en god madoplevelse hos os, uanset årstid.